Tandkroner

Når en tand bliver angrebet af bakterier og dermed mere eller mindre ødelagt laves defekterne "hullerne" med plast. Når hullerne bliver større kan plast ikke længre holde og der skal mere til for at bevare tanden. En tandkrone eller bare "krone" er en slags protese. Den erstatter den synlige del af tanden (kronen) og bliver sat fast med cement på den lille rest af tanden der stadig er tilbage.

Det er altså din egen tand og rod der holder kronen på plads. Dersom tanden er meget ødelagt kan det blive nødvendigt at lave en opbygning og måske enda en rodstift for at få tilstrækkeligt retention.

Jeg laver forskellige kronetyper og bruger forskellige materialer. Defekten i tanden afgør hvilke muligheder der findes hvad angår kronetyper. Det stærkeste og mest holdbare materiale er guld. Guld kan støbes med en betragtelig præcision. Det er dog sjælden æstetisk acceptabelt.

Tandfarvede kroner laves enten helt i porcelæn / Zirkonium (Lavakrone) eller af en guldlegering betrukket med porcelæn (metalkeramiske kroner) eller bare MK. Ved meget dybe defekter ( langt ned mod roden) kan man ikke lave Lavakroner.

En krones holdbarhed er afhængig af patientens evne til at holde kronekanten bakteriefri samt pasformen mellem tandresten og kronen. Pasformen er afhængig af mange fremstillingsfaktorer bl. a. tandlægens evne til at beslibe tanden korrekt, aftrykkets kvalitet, teknikkerens evner til at fremstille kanterne præcist, guldlegeringens egenskaber og meget andet.

This site uses cookies. Some of the cookies we use are essential for parts of the site to operate and have already been set. You may delete and block all cookies from this site, but parts of the site will not work.