Implantater

Det viste eksempel tager ialt små 9 måneder at gennemføre og koster ca. 18.000 kr. Normalt skal der regnes med 6-7 besøg hos tandlægen.

Isættelse af implantatImplantat isættes

Implantatet erstatter den mistede tandrod. Selve isættelsen sker under lokalbedøvelse og er et mindre indgreb der normalt ikke kræver sygefravær eller lignende. I helingsperioden laves en smiletand der limes fast på nabotænderne. Det er en forudsætning at knoglen der skal modtage implantatet er sund og unden infektion. Herudover skal der være minimum 10 mm knogle i højden. Det er muligt at tilføje mere knogle ved en supplerende operation. I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt. Har en tand været mistet i mange år svinder knoglemængden ind. Det samme gælder tænder med parodontose idet bakterieinfektionen fjerner knoglen omkring tanden. Derfor er det vigtigt at du sammen med os lægger en langsigtet plan for dine tænder.

Implantatet skal hele fast til knoglen. Det tager ca 4 måneder.

Gennem de senere år har man forsøgt at indsætte implantater lige efter, at en tand er fjernet, ligesom man har forsøgt at sætte en bro på implantaterne umiddelbart efter, at de er indsat. Det lykkes også i de fleste tilfælde, men der er dog en øget risiko for, at noget går galt.

Abutment på implantatAbutment på implantat

Efter implantatet er helet ind fjernes den lille dækskrue der har beskyttet det indvendige gevind på implantatet. Dette foregår i lokalbedøvelse og er et mindre indgreb end isættelsen af implantatet. Abutmentet passer ned over implantatet med en sekskantet del. De to dele skal passe nøjagtigt sammen hvilket kontroleres med røntgen. Abutmentet spændes fast på implantatet med en skrue. Hertil bruges en momentnøgle stillet til en spænding på 32 Ncm.  Når abutmentet er på plads tages aftryk som til en almindelig krone. Aftrykkene sendes til teknikeren der fremstiller kronen. Ved denne type krone skal patienten en tur forbi min tekniker (KN-Dental på Frederiksberg). De laver den sidste farvekorrektion. Når alle er helt tilfredse kommer kronen ind til os og bliver cementeret fast til abutmentet. Kontakten til underkæbetænderne kontroleres og korrigeres eventuelt. Denne type krone er den dyreste men så afgjort den der giver det flotteste resultat.

ImplantatDen keramiske krone på abutmentet

Den endelige krone limes fast på det keramiske abutment med en passende cement (lim).  Afsluttende tages et kontrolrøntgenbillede.

Ligesom der kan komme betændelse og paradentose ved naturlige tænder, kan der komme betændelse omkring implantater, som gør, at implantatets fæste mistes. Implantater skal derfor børstes og holdes rene ligesom almindelige tænder.

This site uses cookies. Some of the cookies we use are essential for parts of the site to operate and have already been set. You may delete and block all cookies from this site, but parts of the site will not work.