Min erfaring med forskellige typer bidskinner gennem 30 år er endt med at jeg næsten udelukkende bruger hårde bidskinner. Dagens stressede hverdag medfører at flere og flere får brug for hjælp og ved den rette indikation kan en bidskinne være løsningen på symptomerne.

Kraftigt slid kan minimeres. Spændingshovedpine kan reduceres kraftigt. Tænderskæren og pressen kan minimeres.

Skinnen laves af klar akryl og placeres i overkæben. Den bæres nattetid. Om dagen skal den opbevares tørt i den tilhørende beholder.

For at fremstille skinnen skal jeg bruge et aftryk af hver kæbe samt et sammenbid i voks. Skinnen laves på den gipsmodel teknikeren støber. Sammenbidet angiver hvor tyk skinnen skal være og hvor underkæbens tænder skal ramme skinnen ved sammenbid. Det tager ca 20 minutter.

Når skinnen ankommer til klikken skal den endeligt tilpasses. Det tager ca. 30 minutter. Når skinnen har været brugt i et par uger er det ikke ualmindeligt at den skal tilpasses igen. Den eventuelle tilpasning er inkluderet i prisen som er ca. 3.500 kr.

 

This site uses cookies. Some of the cookies we use are essential for parts of the site to operate and have already been set. You may delete and block all cookies from this site, but parts of the site will not work.